Negrene kalder dem fetich-sten

I 1804 blev den nyudklækkede teologiske kandidat Hans Christian Monrad udnævnt til præst ved de vestafrikanske danske besiddelser i Guinea: forter, skiftende handelskontorer og plantager på kysten af det nuværende Ghana, Togo og muligvis også Bénin. Hovedkvarteret var i Christiansborg-fæstningen i Accra, Ghanas hovedstad, og i dag præsidentens residens.

Af Klavs Randsborg

De tidligste danske stationer er fra midten af 1600-årene og oprettet med henblik på handel med guld, elfenben og slaver. I Ghana er der rige guldforekomster, og elefanter var tidligere så almindelige, at de udgjorde en trussel mod landbruget. Slaver blev taget i krigene mellem de mange småriger på kysten med deres befæstede hovedstæder, underjordiske bunkers-systemer (der studeres arkæologisk i disse år), kongepaladser og -grave med mere. Før europæernes ankomst gik handelen nordpå til de islamiske riger, men først og fremmest slavehandelen, der snart blev den vigtigste indtægtskilde, forrykkede perspektivet mod Europa og Amerika. Slaverne blev især sejlet til plantageejerne i Caribien (Vestindien), hvor Danmark erhvervede Jomffuøeme i slutningen af 1600- og begyndelsen af 1700-årene (se Skalk 1983:3). Blandt andet på grund af den tyske ubådstrussel under første verdenskrig blev øerne efter en folkeafstemning solgt til USA i 1917.