
Neger
Frederik 7., Danmarks konge 1848-63, er med rette kendt for sin brændende begejstring for dansk arkæologi, som det vil være trofaste læsere af bladet bekendt (se Skalk 1961:3 og 1995:6). De to mest berømte arkæologiske undersøgelser, som blev til på kongens foranledning og med hans aktive medvirken, vedrørte begge kongeslægtens historiske rødder. Den ene var undersøgelsen af kongegravene i Ringsted og Sorø kirker (se Skalk 1988:1), den anden udgravningen i 1861 af gravhøjene i Jelling.
Af Poul Grinder-Hansen

Majestæten gennemførte også på e-gen hånd talrige udgravninger af gravhøje og andre fortidsminder. Udgravningerne foregik rent praktisk ved hjælp af soldater og ofte med bistand af kongens trofaste livskytte C.H. Jørgensen, mens kongen selv så til fra en medbragt stol. Tempoet var højt, og metoderne kan selvfølgelig ikke med rimelighed sammenlignes med den dokumenterende omhu, som moderne arkæologer udfolder, selv når de har prustende gravemaskiner i nakken. I forhold til datidens standard var kongens undersøgelser for det meste ikke så ringe endda. Hovedinteressen samlede sig nok om at gøre spændende fund af oldsager, for kongen havde sin private, store og støt voksende oldsagssamling. Men kongen gjorde også gerne iagttagelser om anlæggenes konstruktion og funktion.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2001:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Kvisten og pendulet

Perlepynt

Mordvåben

Vendila

