Nedkuling

I sommeren 1994 fik Næstved Museum til opgave at undersøge arealet på toppen af Sandbjerget, hvor kommunen vil opføre et kulturhus. Det lød lovende, der er tidligere, i 1888, fundet grave på bakkens vestskråning, og selv om kun én af dem, en dobbeltgrav med et enkelt lerkar, lader sig datere, er det vel sandsynligt, at gruppen som helhed har tilhørt dennes tid, nemlig 1000- tallet eller måske slutningen af 900-årene. I en anden grav fandtes tre skeletter, hvoraf det ene havde hovedet anbragt mellem benene – den sædvanlige behandling af halshuggede forbrydere helt op mod vor tid og allerede brugt i vikingetiden, som det fremgår af flere fund. Desværre er disse interessante grave gået tabt uden anden dokumentation end en avisnotits og nogle optegnelser i museumsmanden Henry Petersens lommebog, men da kristenfolk ikke fik gravgods med sig, kan vi sige med temmelig sikkerhed, at i hvert fald de to med lerkarret har været hedninger til trods for, at de har levet efter den nye religions indførelse og ved en by, hvor der må have været kirke og kirkegård. I modsætning til, hvad vi kender fra mange andre lande, fandt trosskiftet i Danmark ikke sted ved tvang, men ved et kongeligt magtbud, som ikke straks er efterlevet overalt.

Det fremgår af Henry Petersens notater, at én grav skilte sig ud fra de andre og det ganske eftertrykkeligt. Det var nemlig en massegrav med mindst 30 døde, og mange af dem bar spor af hug og stik med våben. Mellem knoglerne lå en spydspids af jern, men den lod sig ikke nærmere tidsbestemme.

Den nye undersøgelse, som museumsinspektør Anne Bloch Jørgensen forestod, fandt som nævnt sted på toppen af Sandbjerget og altså oven for gravpladsen. I det ret betydelige felt, som afdækkedes, viste sig straks et større fyldskifte med knogler af flere mennesker, men det blev i første omgang dækket til af hensyn til den videre undersøgelse. Denne bragte intet epokegørende nyt, blot et antal sandtagningsgruber genfyldt med affald, ikke flere grave.

I efteråret vendte man så tilbage til det store fyldskifte med menneskebenene, og det overtraf alle forventninger. Inden for rammen af en omtrent 5×2,5 meter stor grube fremkom knogler af ca 56 mennesker. Hullets dybde under oprindeligt terræn er vanskelig at afgøre, 1,25-1,50 meter måske, hvilket ikke er meget, når man tager de begravedes mængde i betragtning. Et vanskeligt gennemførligt eksperiment ville formodentlig vise, at 56 lig anbragt i en grav af denne størrelse i første omgang fremtræder som en ikke helt uanselig høj; først senere, når forrådnelsen sætter ind, synker den sammen. Skeletter fylder jo væsentligt mindre end lig, men dog stadig en hel del. 1 56 mennesker er der tilsammen ca 11.500 knogler. (Fig. 3, fig. 4)