Navneskjolde
Skjolde har formentlig altid været udsmykket, men på et tidspunkt blev dekorationerne afløst af slægtsmærker, som viste, hvilken familie bæreren af skjoldet tilhørte. Senere blev det fysiske våben til et symbol, våbenskjoldet, et entydigt bomærke, som blev anbragt overalt: på signeter, malerier, indgangspartier til bygninger, gravmonumenter og andre steder.
Af Bent Rasmussen
Lidt mere overset i dag er en meget senere og noget mere diskret anvendelse af skjolde. Med det moderne samfunds indtog i slutningen af 1800-årene gik man mere og mere i teateret, på restaurant og på café i det stadigt mere pulserende byliv. Overtøjet kom naturligvis i garderoben, hvor der måske eller måske ikke var styr på det. Men eftersom de sorte herrefrakker, som var syet af kraftigt sort klæde, meget let kunne ligne hinanden, var der en reel risiko for, at man kom hjem iført en anden persons frakke. En temmelig uheldig situation.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 2009:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
