Narren

»Disse udspekulerede og forargelige narre bliver selv af fyrsterne begavede med dyrebare dragter, guldkæder og lysende ædelstene, for at de i smigrende skrifter eller endnu bedre med usle viser skal forherlige deres handlinger«. Således skriver Olaus Magnus i 1555 om de talrige narre, gøglere og dværge, som tidligere flokkedes ved alle Europas hoffer. I sit mægtige værk om de nordiske folks historie understreger han dog samtidig, at Nordens krigerfolk i alt fald ikke plejer at have nogen fornøjelse af den slags. Det er i høj grad forkert.

Af Vivian Etting

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.