Mytteri

Det blev ingen let post, klimaet voldte problemer, de indkaldte hvide plantere viste sig alt andet end medgørlige, og dertil kom, at der en overgang ligefrem bestod krigstilstand mellem danskerne på Skt Thomas og franskmændene på Skt Croix. At Iversen under alt dette fik gang i plantagedriften, ja endda bygget et fort, må imponere, men man kan ikke fortænke ham i, at han efter nogle år sagde fra og vendte hjem til København. En ny mand blev udsendt, men han viste sig aldeles uduelig, og Iversen lod sig derfor efter kun to års ophold i Danmark overtale til at genoptage posten på Skt Thomas. Det skulle han ikke have gjort.

I november 1682 stod fregatten Havmanden ud fra København med kurs mod Vestindien. Om bord var Jørgen Iversen og hans familie, andre kompagniansatte og en lille flok frivillige. Dertil mere end hundrede straffefanger – mænd fra Bremerholm og kvinder fra Spindehuset – der skulle bruges som arbejdskraft i plantagerne. Endelig, naturligvis, skibets kaptajn, hollænderen Jan Bloem, og besætningen, omkring 50 mand. Fra starten var vejrforholdene vanskelige, det gik kun langsomt fremad, og inden længe lød der klager over de små og usle rationer, der blev tildelt de ombordværende. Blandt de højerestående på skibet kneb det at enes; således kom det en dag til et pinligt opgør mellem Jørgen Iversen og en tysker. Førstnævnte fik da et slag i ansigtet. (Fig. 1)