Mysterium

Det aktuelle emne for vore spekulationer er 17 »perler« trukket på en snor. De er af elfenben, fint drejede og helt runde på nær én, som nærmest er dråbeformet og i øvrigt noget større end de andre; den danner afslutningen på rækken. Om et halssmykke kan der ikke være tale, dertil er kæden for kort, og på kuglerne er der malet tal og bogstaver, der ikke hører hjemme i selskabslivet. Efter tegnenes form vil man skønne, at stykket stammer fra 1600-årene. Det kan dog ikke siges med sikkerhed.

Kæden befinder sig nu på Nationalmuseet, men dertil er den kommet fra andre museer – vi kan følge dens vej helt tilbage til 1674, hvor den opbevaredes i Det kongelige Kunstkammer på Københavns slot. Inventarfortegnelsen fra nævnte år omtaler den som en række elfenbenskugler med bogstaver og tal, og vi kan se, den var anbragt i Medaljekammeret blandt mønter, medaljer og segl, men også sammen med kostbare glas- og elfenbenssager. En halv snes år senere flyttede Kunstkammeret til nye lokaler i en nyopført bygning, den, der i dag rummer Rigsarkivet. 1737 blev der igen gjort status, og nu finder vi kæden i Antikvitetskammeret sammen med »Den skønne Helene« (et hoved skåret i elfenben) og Roskilde domkirkes ældst kendte segl, gjort af hvalrostand; her er det materialet, der har bestemt placeringen. Det nye inventariums oplysninger er lige så knappe som det gamles: »Sytten Elfenbeens Kugler, som ere trocken paa een Snoer, med bogstaver og Tal«.

1824 opløstes Kunstkammeret, og kæden vandrede videre for sluttelig, i 1860’erne, at havne på Det oldnordiske Museum, det, som i dag hedder Nationalmuseet (Fig. 1). Og her ligger den altså endnu – på magasin.