
Museet i tårnet
I 1914 kunne Skanderborg åbne sit første museum. Byen fremviste nu oldsager og andre kulturhistoriske genstande fra ind- og udland. Der var tale om en stor og broget samling, som havde en helt særlig baggrund. Alene stedet, hvor sagerne blev opstillet, var noget særligt: tårnet fra det tidligere Skanderborg Slot. I Frederik 2.s cirkulære tårn fra 1570 var det tredje stokværk blevet reserveret til et museumsformål.
Af Helle Reinholdt
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Samlingen skyldtes én mand: Herman Christian Arent, der var født i Ringkøbing 1836 som yngste søn af en snedkerfamilie. Som søn af jævne forældre måtte han selv finansiere sin uddannelse. Efter sin konfirmation fik han arbejde i et år på By- og Herredskontoret i Ringkøbing, og herefter fulgte fem år på Herredskontoret i Horsens. I 1857 kunne Arent kalde sig exam. jur. og fik samme år ansættelse i Skanderborg – først som by- og herredsfuldmægtig og senere som konstitueret by- og herredsfoged. I 1877 nedsatte han sig som sagfører i byen, hvor han havde stiftet familie, og hvor han kom til at virke indtil sin død. Herman Arent fik syv børn med sin første kone Laugine, som døde efter 13 års ægteskab, Herefter giftede han sig med sin niece Ane Kirstine Arent, som fødte ham to børn.
Møllegade 7 i Skanderborg blev rammen om Arents sagførervirksomhed og private liv med en stor familie. Men bopælen rummede også andet og mere, nemlig en hastigt voksende samling af danske oldsager. Arent havde passion for lystfiskeri, blomster og – især – for oldsager. Dyrkning af specielle blomster tog en væsentlig plads op i familiens vaskehus.
Udgave: Skalk 2014:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
