Mosens fæstningsværker

I begyndelsen af dette årti forsøgte man imidlertid atter at gøre jorden tjenlig til dyrkning. En ny og dybere dræning blev gennemført, og dermed kom det træværk, der tidligere var lokaliseret, i farezonen; det truedes nu af såvel ploven som af udtørring. Det blev derfor besluttet at se nærmere på området, og en udgravning førte i årene 1985-87 til afdækning af et hidtil ukendt borganlæg. Og hvad mere er, et af fundene fra stedet afslørede, hvem fæstningsværket har skullet beskytte. Men inden vi når så langt – og dermed til de begivenheder, der ligger bag byggeriet – skal vi først se nærmere på det nyopdukkede anlæg.

Mod vest støder Skørpingholme, et vådt og moseagtigt område, op til Lindenborg å. For den, der ønskede at anlægge en borg, bød det sumpede terræn på forsvarsmæssige fordele, som man i høj grad også forstod at udnytte. En oval borgbanke af tørv, omtrent 22 x 18 meter, var anlagt, så at den nærmest som en kunstig ø flød på mosefladen, hvoraf sandsynligvis store dele har stået under vand i anlæggets tid. Var området således som byggeplads overordentlig ubekvemt, var det tilsvarende velegnet som tilflugtssted. Det gjaldt om at komme så langt væk fra det faste land som muligt og dermed i sikkerhed for angribere.

På banken opførtes borgens eneste bygning, et kvadratisk tårn, der målte omkring seks meter på hver led. Det blev båret af otte stolper, der alle var meget svære, med en diameter på 40-50 cm, og rammet dybt ned i mosebunden. De var anbragt med én i hvert hjørne og én midtvægs i hver af de fire sider. Mellem hjørnestolperne – og fastgjort til disse med trænagler – var en fodrem, der tjente som understøttelse for de tætstillede, lodrette stavplanker, som udgjorde husets vægge (fig. 1).