
Moseligene fra den kaotiske verden
I Danmark har vi fundet mere end hundrede moselig fra oldtiden nedlagt i moser. Men hvorfor døde disse mennesker, og hvorfor blev de nedlagt? Havde mosen en særlig betydning?
Af Forsknings- og samlingschef Mads Ravn, Vejlemuseerne

Der har været fremsat utallige teorier om de mange moseligs betydning, der primært er fundet i førromersk jernalder i Danmark. Arkæologen Peter V. Glob (1911-1985) nåede i 1965 bedst ud med sit budskab med bogen Mosefolket. Ifølge ham var jernalderens moselig ofringer. Det er den fortolkning, de fleste i dag tilslutter sig, selvom nogle mener, at de også kan have været begravelser. Især de lig, der er fundet med tøj på, kunne måske have indgået i et andet ritual, eventuelt gravlægning, som kunne variere fra region til region.
Da man imidlertid oftest brændte de døde og lagde dem i urner tæt ved bebyggelsen i denne periode i jernalderen, antyder vådområdernes perifere placering i landskabet, at de fleste moselig var specielle på en eller anden måde; at de indgik i en helt anden rolle end de afdøde på gravpladsen.
Skalk 2024:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl
Læs endnu mere om fortiden

De ældste trommer

Vogt lys og ild

Hans sidste kort

Deres bedste brænde

