Mortensdag til kyndelmisse

»Forrest i hver båd står en eller to mand og stikker løs på hvalerne. Efterhånden som disse bliver sårede, bliver de fuldstændig vilde af smerte og skræk. De farer rundt mellem hinanden og pisker det mere og mere blodrøde vand op til brænding. Snart er hele bugten en forvirret blanding af både og hvaler i rasende kamp, et storslået og grusomt slagteri«.

Af Joel Berglund

Billede

Den barske jagtsituation er skildret af forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsen og handler om grindedrab på Færøerne, men så langt vil vi nu ikke i denne omgang bevæge os. Noget lignende har kunnet opleves på Vestfyn. Her ved Lillebælt har jagten på vor hjemlige hval marsvinet været drevet siden tidernes morgen i et urgammelt og nøje fastlagt regie, der først fik sin endelige afslutning 3. februar 1944, da det foreløbig sidste marsvin forblødte på stranden ved Svinø.

De første skriftlige vidnesbyrd om marsvinefangst ved Middelfart findes i en regnskabsbog fra kong Hans’ hof. Den fortæller kort, at man i perioden 1508 til 1511 fik leveret tolv marsvin fra byen. Endvidere skulle kong Hans have givet Middelfarts borgere privilegium på fangsten i deres del af bæltet (Fig. 1). Ved en senere strid om fangstrettigheder, og dem var der mange af, kunne dette ikke bevises skriftligt, men hævdvunden ret afgjorde sagen, og jægerne fik tilkendt jagtret alle dage med undtagelse af lørdag. Det var i 1540.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1979:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.