
Mordvåben
I slutningen af 1980’erne blev et stort område midt i Kolding, der i en årrække havde ligget hen som parkeringsplads, igen bebygget. 1 middelalderen udgjorde arealet ca en fjerdedel af Kolding by, så fra museet gjorde man, hvad man magtede for at følge de mange jordarbejder, der gik forud for byggeriet. Et af fundene, et lille knivskaft forestillende en fyrstinde på falkejagt, har allerede været omtalt i Skalk (1986:2), men der er kommet mange andre til. Således det, vi nu skal høre om.
Af Vivi Jensen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det drejer sig om en såkaldt nyredolk -navnet er oversat direkte fra det engelske »kidney-dagger«, der igen er en viktoriansk forskønnelse af det, som var den oprindelige betegnelse, »ballock-dagger« (ballock betyder testikel). Navnet i begge former hentyder til to runde fortykkelser, der sidder nederst på skaftet ved overgangen til klingen. 1 dette tilfælde er den ene knækket af, men selv om de begge havde manglet, ville alene klingens udformning have været nok til at fastslå, hvilken type våben, der er tale om. En nyredolk har næsten altid en meget bredere ryg end en almindelig kniv, og selve spidsen er tyk og bred med et nærmest ovalt tværsnit. Det er ikke en kniv, man skærer kød eller brød med, men den er velegnet som våben, hvis man for eksempel har haft held til at vælte en rustningsklædt fjende omkuld og vil skille ham af med livet. Dolken er så robust, at man kan drive spidsen ind mellem panserplader uden fare for, at den knækker – hvis man altså kan få sig til det. Den har også været velegnet til andet, for eksempel når et stykke anskudt vildt skulle have nådestødet.
Udgave: Skalk 1991:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
