Mordstedet

Svend Estridsen havde tyve børn, hvis navne kendes, og da drengene dominerede flokken, var der lagt en god grund til fremtidig splid om rettigheder og æresposter. Fem af sønnerne blev konger efter tur - Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod, Niels - og allerede det gav anledning til konflikter, men værre blev det, da næste slægtled, sønnesønnernes generation, rykkede frem. Da Erik Ejegod døde - hvilket skete på rejse, fjernt fra Danmark - efterlod han sig tre sønner, hvoraf den ene, Knud, der i modsætning til de andre var ægtefødt, blev opdraget hos den sjællandske stormand Skjalm Hvide og senere sendt til afpudsning hos hertug Lothar, kommende tysk kejser; her lærte han europæisk hofskik, således at klæde sig efter de nyeste moder. Kong Niels, der havde overtaget tronen efter Erik, mente at kunne drage nytte af det unge menneske, han gjorde ham til jarl i Slesvig. Her synes Knud hurtigt at være blevet accepteret, han kaldtes nu med tilnavnet Lavard (brødgiveren) og førte titlen hertug, som han foretrak for det gammeldags jarl. Særligt misundelsesværdig var hans post ellers ikke, mod sydøst boede de slaviske abodritter, som havde gjort Niels livet surt, men det lykkedes Knud at opnå et nogenlunde godt forhold til deres konge og oven i købet ved dennes død at blive hans efterfølger. Kong Niels skal have været en godmodig, fredselskende mand, så denne udvikling burde have glædet ham, men det gjorde den øjensynlig ikke, og årsagen var ligetil: han ønskede sig efterfulgt af sin søn Magnus, men Knud Lavard kunne med samme ret som denne gøre krav på tronen, og hans succes i det nordtyske øgede hans chancer. Jalousien blomstrede, og resultatet er velkendt: 7. januar 1131 blev Knud dræbt af sin fætter Magnus i Haraldsted Skov. Den ligger nær Ringsted, og her blev den myrdede begravet. 1169 ophøjedes han til helgen.

Af Harald Andersen