Mønstrede mure

I Mackeprangs inddeling optræder en gruppe, som han kalder »skaktavlkvadre«, det vil sige kvadre med et indhugget, spillebrætslignende mønster bestående af kvadratiske eller rektangulære småfelter. Af disse har hvert andet enten »fået en særlig behandling med pikhammeren eller er blevet sat noget tilbage«. Mackeprang opregner 22 kirker med sådanne figurer – de er hovedsageligt nordjyske, men han mener, det kan skyldes, at denne landsdel er bedst undersøgt. Antallet af tavl varierer ret stærkt, så ligheden med skakbrættet har altså sin begrænsning. Om skaktavlkvadrene siger Mackeprang i øvrigt, at »nogen dybere betydning skal man sikkert ikke tillægge dem. Som adskilligt andet er de nok et produkt af stenhuggerens fritidssyssel«. Helt udelukke, at der kan være en slags familieskab med de middelalderlige regnebrætter, vil han dog ikke. Med denne spændende, men lidt svævende kommentar forlader han emnet, der ikke synes at have optaget ham særligt. – Også andre har naturligvis beskæftiget sig med skaktavlkvadrene; enkelteksemplarer findes omtalt i litteraturen fra 1700-årene og fremefter. Forskellige tolkningsforslag har været fremført og også en mere folkelig forklaring: »Kvadre af denne art kaldes af almuen for Fandens Spillebræt og ses jævnligt i kirkemure, således ved Støvring kirkes syddør, — hvor den efter gammel tale skal minde de indtrædende om, at livet er et spil på godt og ondt«.

Under et møde i 1983 med jysk granit som tema blev skaktavlkvadrene bragt på bane og interessen genvakt – i hvert fald hos fotograf Poul Pedersen og undertegnede, der sammen besluttede at følge sagen op. Litteratur blev fremskaffet, Nationalmuseets arkiver konsulteret og kirkerne besøgt. Mackeprangs 22 skaktavlkirker blev hurtigt til 35. Fordelingen viser en markant tilknytning til Nordjylland; lokaliteterne ligger i et bredt bånd fra Århusområdet, over Himmerland til Thy med et enkelt sidespring i Vendsyssel. Uden for dette område kendes af skaktavlkvadre kun en enkelt på Bornholm og nogle få i Norge og Sverige (fig. 1).