
Mønsterlandbrug
Vikingerne gjorde sig bemærket på mange måder, som krigere især, men også som handelsmænd, borg- og brobyggere, arkitekter, skibskonstruktører, og hvad der ellers var brug for i datidens moderne samfund. Økonomisk bærende i dette samfund var – dengang som senere – landbruget; det skabte grundlaget, alt det andet, også bedrifterne i det fremmede, hvilede på. Det er ikke et erhverv, der syner af meget, når man er henvist til at studere det arkæologisk, men med den kraft, vikingerne udfoldede, må man gå ud fra, at deres pekuniære kildevæld har været i orden.
Af Karsten Kjer Michaelsen & David Robinson
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

I forbindelse med naturgasnettets etablering udgravede Vendsyssels historiske Museum en vikingetidsboplads på gården Ejstrup ved Volstrup kirke lidt vest for Sæby. Det var ikke noget særlig epokegørende fund. De fremgravede hustomter og genstande svarede nøje til dem, man plejer at finde i landbebyggelser fra vikingetiden, men én godbid fik vi: ca 1,3 kg forkullet korn iblandet frø af forskellige ukrudtsplanter. Det er vist ikke et repræsentativt udsnit af et enkelt års kornhøst, vi her står med, snarere opfejning fra arnen, som er smidt på møddingen – i dette tilfælde hullet efter et udtjent grubehus. En kulstof-14 analyse røber, at det må være sket omkring år 950, altså på kong Gorms tid.
Undersøgelsen af fundet på Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling gav interessante landbrugshistoriske resultater. Kornet vidner om et varieret agerbrug. Fem afgrøder har stået på markerne, nemlig byg, rug, havre, hvede og hør, men meget tyder på, at de to første har været de vigtigste, de udgør langt den største del af materialet. Både byggen og rugen er af bemærkelsesværdig kvalitet, den første er simpelthen uovertruffet i dansk oldtid, den anden overgås kun af rug fundet i vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Fyrkatrugen er af en sådan standard, at kendere mener, det må dreje sig om korn »importeret« sydfra.
I vikingetiden kulminerer en udvikling, der startede omkring midten af jernalderen og voksede med stigende hast. På bopladserne dukker storgårde op, der anlægges handelscentre og regulære byer, rejselysten kender ingen grænser, og byggeforetagender af hidtil uset omfang gennemføres med succes (Fig. 1). Når en sådan udvikling først er i gang, fører den en masse med sig og får en vis selvforstærkende virkning, men for at det hele kan løbe, kræves en overskudsproduktion, der tillader, at arbejdskraft frigøres til virksomhed, der ligger ud over dagen og vejen. Her er det, at pladser som den ved Volstrup kirke kommer ind. Vort kornfund vidner om et efter tidens forhold bredt baseret kvalitetsagerbrug, og husdyrholdet har svaret dertil; der er fundet knogler af kvæg, svin, får, ged og hest. I trækulprøver fra pladsen er identificeret ti forskellige træarter, og selv om de vel har vokset vildt i skoven, har man dog kendt dem og forstået at udnytte deres egenskaber på den mest hensigtsmæssige måde.
Udgave: Skalk 1990:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
