Møllesten

I 1871 anlagde P.T. Petersen en lille kartefabrik i Randers. Snart blev pladsen for trang, og i 1881 flyttedes til Store Voldgade 4, nu med savværk og i 1890 også træskofabrik. Fra 1898 hed virksomheden Randers Trævarefabrik. På savværket blev udsavet gavntræ til karetmagere, bødkere, drejere og møllebyggere. Når man nu havde fat i de sidstnævnte, var vejen ikke lang til også at sælge møllesten. I 1906 blev det i værket De danske Byerhverv i Tekst og Billeder nævnt, at fabrikken også drev handel med møllesten, og at den »har det største lager i Jylland af disse«.

Af Jens Vellev

På grunden ligger i dag Vest-jysk Bank, og få ved, at her har mange mølleejere hentet store møllesten. På gårdspladsen ligger et minde ved et træ: en møllesten, som tidligere var indmuret i porten. På stenen læses bl.a. ANDERNACH A/ RHEIN, derunder No 1000. Desuden er anført årene for indførslen af de mange sten over blot 8 år. Salget begyndte 1886, da man overtog 50 og 141 sten fra andre firmaer.

Der er altså til Randers indført store mængder møllesten fra den lille rhinby Andernach. Produktionen foregik i stenbrud nær Mayen i de vulkanske Eifelbjerge ca. 20 km mod sydvest. Den udstrømmende lava dannede her ved afkølingen kantede søjler af basaltlava, som viste sig velegnede til møllesten. På grund af blærerne i stenen skulle disse møllesten aldrig bildes, dvs. gøres ru ved hugning. Ved slid dukker hele tiden nye skarpe blærer frem.

I romertiden havde man åbne brud og fremstillede små håndkværne. I 855 nævnes Mayenmøllesten for første gang i de skriftlige kilder. Omkring 1500 anlagdes underjordiske miner, hvorfra de nu store møllesten til vand- og vindmøller blev hejst op med hestetrukne kraner. Store åbne brud overtog i slutningen af 1800-årene den industrielle produktion. I 1903 kom den første elkran, og presluftværktøj blev indført. I dag kan besøgende i en vulkanpark studere sporene efter århundreders møllestensproduktion.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2014:1