Mjød

Lerkar i oldtidsgrave, selv hvor de findes hele, lider af en væsentlig mangel: de er så godt som altid tomme. Maden og drikkevarerne, de indeholdt, er forduftet uden at efterlade sig spor. Her skal fortælles om undtagelsen.

Af Svend Nielsen

Billede

I fodenden af en rigt udstyret grav fra ældre bronzealder, der for et par år siden blev undersøgt ved Bregninge i Nordvestsjælland, stod et lille bæger, som blev optaget med omgivende jord og sendt til Nationalmuseet for der at udgraves. Lerkar fra netop denne periode er ikke så almindelige, og dette så skrøbeligt ud. Bedst at sikre sig.

Karret var naturligvis jordfyldt, men en skorpe i bunden kunne være rester af det oprindelige indhold og blev for en sikkerheds skyld underkastet en mikroskopisk undersøgelse (Fig. 1). Der blev – fortæller dr J. Troels-Smith – fundet talrige pollen (blomsterstøvkorn), især af lind og mjødurt, men også af planter fra kurvblomst- og pileurtfamilien m.m. Blomsterstøvet stammer uden tvivl fra honning, og alt taget i betragtning vil det være nærliggende, at skorpen er den indtørrede rest af mjød. I et andet omtrent samtidigt fund, den berømte pigegrav fra Egtved, er der fundet lignende levninger i en barkspand, men her tyder analysen på en blanding af øl og mjød, eller måske øl sødet med honning. Bregningekarret indeholdt ingen kornpollen, så her må der være tale om den rene vare.

Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)

Udgave: Skalk 1978:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.