Midtjysk søfart

Skikken at begrave de døde i fartøj kendes fra hele Norden, men i Danmark blev den aldrig almindelig. Af egentlige skibsgrave som de norske har vi kun en enkelt, den fra Ladby på Fyn, derimod er der flere eksempler på, at en mindre båd eller halvdelen af en sådan er anvendt som ligkiste. Mærkelige former for bådgrave kendes fra jægerstenalderen (se Skalk 1991:1), men vi skal helt frem til romertiden, før de næste lader sig se og da kun på nogle få bornholmske lokaliteter, hvoraf en, gravpladsen ved Slusegård, til gengæld har leveret et stort antal (Skalk 1960:1 og 1962:4). Yngre jernalder byder kun få fund af denne art, men skikken slutter effektfuldt og ret overraskende på en af de ældste kristne kirkegårde, vi kender, nemlig den, som for nylig er undersøgt ved Sebbersund syd for Limfjorden; her er afdækket henved en snes bådgrave (Skalk 1993:1). Fælles for de nævnte lokaliteter er, at de ligger ud til eller dog nær ved stranden, men det gælder ikke den, der nu skal omtales; den befinder sig næsten så langt fra kysten, som den kan komme i vort havomfyldte fædreland.

Hedegård-gravpladsen i Ejstrup sogn mellem Horsens og Herning har tidligere været omtalt her i bladet (1992:2), og det er rimeligt nok på grund af de mange fine og sjældne fund, den foreløbig har afgivet. (Fig. 1)