
Middelalderlig politisk spin
I 1539 tegnede eksilbiskoppen Olaus Magnus et detaljeret og fantasifuldt kort over Norden. Kortet var en del af et politisk spin, som skulle vække interessen for Norden i den sydeuropæiske, katolske kirke.
Af museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen

Det første præcise kort over Norden blev lavet af den svenske eksilbiskop Olaus Magnus i år 1539 (fig. 3). Det er langt fra det første kort, der er tegnet over Norden, men alligevel har det opnået en særlig status blandt historikere og kartografer. Det skyldes, at det på én og samme tid er overraskende præcist og irriterende upræcist. Hertil er det fantastisk i ordets oprindelige betydning, idet det rummer og giver anledning til fantasterier for beskueren.
Olaus Magnus (1490-1557) boede ved pavehoffet i Rom. Han var i eksil, fordi kirken i Sverige var blevet reformeret i 1527. Danmark og Norge fulgte trop i 1536. Norden var altså blevet luthersk – eller protestantisk, som vi siger i dag – og derfor kunne de katolske biskopper ikke beholde deres embeder og kirkelige jordbesiddelser. Reformationen foregik ikke kun i Nordeuropa, men skabte en politisk og religiøs krise i hele Europa. Pavehoffet i Vatikanet var derfor nødt til at samle, styrke og fastholde deres greb om de sydeuropæiske lande, der stadig var katolske – Danmark, Sverige og Norge syntes derfor meget, meget langt væk.
Periode: Middelalder (1050 til 1535), Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2026:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Ikke en sky og ikke en vind

Worsaaes Ø

Levende levn

Stærk medicin

