Mestersvendens hue

I de gamle håndværkerlav var rangfølgen: lærling, svend, mester. Svendegruppen var den største, og også den havde trin og grader, for ganske vist var - ideelt set - alle lige, men dengang som til alle tider talte alder og erfaring med i den indbyrdes hakkeorden. Især mestersvenden skilte sig ud. Som regel arbejdede han på et mesterstykke med henblik på snarligt at blive selvstændig, men i alle tilfælde var han den første og fornemste svend på værkstedet, som han ledede i mesters fravær. Døde håndværksmesteren, kunne mestersvenden føre værkstedet videre for enken, og så endte det undertiden med ægteskab mellem de to, for det var lettest og billigst at opnå mesterstatus ved at ægte en mesterenke. Datteren var dog også en mulighed, og den har nogle nok foretrukket.

Af Holger Rasmussen