Mestersvendens hue

I de gamle håndværkerlav var rangfølgen: lærling, svend, mester. Svendegruppen var den største, og også den havde trin og grader, for ganske vist var – ideelt set – alle lige, men dengang som til alle tider talte alder og erfaring med i den indbyrdes hakkeorden. Især mestersvenden skilte sig ud. Som regel arbejdede han på et mesterstykke med henblik på snarligt at blive selvstændig, men i alle tilfælde var han den første og fornemste svend på værkstedet, som han ledede i mesters fravær. Døde håndværksmesteren, kunne mestersvenden føre værkstedet videre for enken, og så endte det undertiden med ægteskab mellem de to, for det var lettest og billigst at opnå mesterstatus ved at ægte en mesterenke. Datteren var dog også en mulighed, og den har nogle nok foretrukket.

Af Holger Rasmussen

Mestersvendene havde således en særstilling, og den fremhævedes på flere måder ved betroede hverv i lavsorganisationen. De var ledende ved svendenes sammenkomster og fik hyppigt deres navne på lavets bestand af repræsentative drikkekar. Vi kender til dette allerede fra de ældste bevarede danske lavsartikler. I Odense skomagersvendes »skrå« fra 1405 hedder det om de mestersvende, der skal være skaffere og dermed forestå gilder og sammenkomster i lavet, at de bør have god tugt og omgængelse, og der lægges speciel vægt på, at man skal »kejse danske svende dertil«. I Flensborgs barberlav havde man som skytspatroner helgenerne Cosmas og Damianus; de havde før deres grusomme martyrdød i året 287 under den romerske kejser Diocletians forfølgelser været læger, og da barbererne fuskede i lægekunsten som bartskærere, var det naturligt at vælge dem (Fig. 1). I Flensborgs Vor Frue kirke, hvor de havde altre, var det de ældste mestersvendes ærefulde hverv at tænde lysene på helgendagen 27. september. Og ved Helliglegemsfesten (anden torsdag efter pinse) havde de samme mestersvende til opgave at føre lysene for helgenparret ad en fastlagt rute gennem staden.

Periode: Enevælde

Udgave: Skalk 1986:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.