
Memento mori
Afpillede kranier griner i mange kirker frem mod beskueren som et minde om livets forgængelighed. De sidder som udsmykning på kirkeinventar og særligt gravminder. Sjældnere har rigtige menneskekranier indgået i udsmykningen, men der kendes dog en håndfuld danske eksempler, hvoraf nogle få stadig er bevaret i nogen grad. I de fleste tilfælde er kranierne dog for længst blevet fjernet, og kun skriftlige vidnesbyrd fortæller i dag om deres tilstedeværelse.
Af Lasse Bendtsen

En præsteindberetning fra Middelfart 1623/24 meddeler, at »et kapel findes her endnu på kirkegården sydvest for kirken (…) Oven over samme kapels dør i den murede bue har været indmuret 9 folkepander, af hvilke endnu nogle sidder ret inden døren.« Kapellet, hvis dør bar årstallet 1489 i smedejern, blev formentlig nedrevet i 1667. Hvem har disse kranier tilhørt, og hvorfor er de blevet indmuret eller ophængt? Sådanne spørgsmål ligger vel til grund for de lokale sagn, der andre steder i landet ofte har været forbundet med fænomenet. Om det kranie, der i 1700-årene fandtes indmuret ved altret i den nu nedrevne bornholmske middelalderkirke i Klemensker, blev det fortalt, at det var hovedet af Sankt Clemens. Hvem denne Clemens var, kunne de lokale dog ikke blive enige om. De var nemlig ikke sikre på, om han havde været kirkens første bygmester eller om det var en kannik ved kirken.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2010:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Thi kendes for ret

Runeindskrifterne i Grønland

Sammenbrud

Kortkunst

