Mellem venner

(Fig. 1) »Det var i året 1659, en ligfærd fandt sted i Århus domkirke, så sælsom, at den uden historisk oplysning ville være og forblive en evig gåde. To polakker blev begravne i Korskirken. Deres farver og våbner (våbenskjolde), som var af støbt tin, hang i forgyldte hampeliner over deres grave. Midt for koret var opført et bræddeteater, der var betrukket med sort og oplyst af indviede vokskerter. Forhøjningen var belagt med sengeklæder. Inden i teatret var en anden forhøjning, der så ud som en castrum doloris. På denne forhøjning nedsattes begge ligene i deres betrukne kister. Nu fremtrådte en polsk præst, som oplæste en ligprædiken i det polske sprog. Da den var ude, kom en officer til hest med en lanse i hånden galoperende ind ad den nordre kirkeport og stødte med lansen til begge kisterne, så den brast sønder; de omstående polakker opsamlede stumperne og lagde dem på kisterne. Derpå gik en anden polsk gejstlig hen og bestænkede begge gravene med vievand, hvorpå ligene nedsattes af polske officerer, medens den ene præst holdt en latinsk tale, hvori begge de afdøde magnater blev omtalt med stor berømmelse. -- Den lange ligceremoni endtes med gentagne kartæskesalver«.

Af Redaktionen