
Mellem naboer
Den af dronning Margrethe 1. indstiftede union mellem de tre nordiske riger blev aldrig nogen succes; den fungerede i ca 125 år, men med mange afbrydelser. At Danmark havde anbragt sig selv på lederpladsen, irriterede især Sverige, det førte til en række væbnede sammenstød og optændte et had, der fik følger langt ud i fremtiden. Om dette sidste vidner en tale, som skal være holdt i det svenske rigsråd ca 1510 af kirkemanden og politikeren Hemming Gad. At den kendes i dag, skyldes en anden af datidens fremtrædende mænd, Sveriges sidste katolske ærkebiskop, Johannes Magnus, der efter Reformationen valgte at slå sig ned i udlandet. I et værk udsendt 1554 findes talen på tryk, men hvor meget, der er Hemming og hvor meget Johannes, er ikke let at sige; heller ikke sidstnævnte elskede danskerne, og han har jo næppe været i besiddelse af førstnævntes manuskript (hvis et sådant overhovedet har eksisteret). Nogle afsnit af talen er gengivet i det følgende.
Af Redaktionen

Det er nødvendigt, at jeg med nogle klare og tydelige eksempler viser, hvorledes danskerne med list og svig plejer at bedrage og forføre de enfoldige svenskere. Hvis de nulevende ikke vil tage sig i agt for den fordærvelige skade, der er en følge af naboskabet med danskerne, gid da deres børn og børnebørn i kommende tider vil se vor ulykke og af den lære, hvor ringe tro og tillid, vi bør nære til dette folk.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2004:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Misteltenen

Jyske snaphaner

Omvurdering

Stikhokken på Lolland

