Medaljonen fra Lillegærde
»Så lå den bare der, synlig på overfladen af marken«. Det var en søndag, som gik hen og blev en helt anden slags søndag. Jeg havde gået og ventet på, at pløjemarken ved Lillegærde nær Gudhjem blev harvet og tilsået. Og langt om længe, så var marken klar. Det skal dog nævnes, at jeg gik i 4 timer om lørdagen d. 6. maj 2017 uden et eneste fund. Men man skal jo aldrig give op, så jeg pakkede bilen om søndagen, og det skulle vise sig at være et både klogt og heldigt valg.
På Lillegærde-bopladsen ligger der flere tomter fra vikingetiden. En af disse er en nedbrændt gårdtomt. Da jeg havde gået i en times tid, så fik jeg et fint signal fra min metaldetektor, og helt oppe i skorpen af marken kunne jeg se en stor sølvmønt ligge. Med et fint øsken påhæftet. Wauw! En hel byzantinsk sølvmønt, tænkte jeg, da den lå i min hånd.
Det var sådan, at da jeg stod der med denne mønt i hånden, så kunne jeg også se en stor jernkniv ligge ganske tæt på. Og derudover, så lå der en stridsøkse fra stenalderen et par få meter væk. Og lige derefter fandt jeg flere mønter fra vikingetiden i samme område.
Da jeg kom hjem, så sendte jeg nogle billeder af min mønt til nogle gode møntvenner. Jeg skrev stolt, at jeg havde fundet en hel byzantinsk sølvmønt med påhæftet øsken. Men det skulle vise sig at være langt bedre, faktisk et fund man som amatørarkæolog kun kan forvente at finde én gang i sit liv. Mønten viste sig nemlig at være en meget sjælden medaljonlignende genstand slået i Svend Estridsens regeringstid. Og dermed sådan set slet ikke en mønt!
/Klaus Thorsen
Af Jens Christian Moesgaard
Der er ikke noget at sige til, at Klaus Thorsen først troede, at han havde fundet en byzantinsk mønt. Fundstykket har nemlig ligesom byzantinske sølvmønter fra 900- og 1000-tallet en større diameter end de samtidige danske mønter. Derudover er dets motiver tydeligt inspireret af de byzantinske mønter. Den ene side viser en stående hersker med en korsstav i hånden, som er inspireret af en sølvmønt udstedt af den byzantinske kejser Roman 3. (1028-34). Den anden side, der viser den stående hersker og ærkeenglen Michael med en fane imellem sig, er en nøje efterligning af en guldmønt slået ligeledes af en byzantinsk kejser, Michael 4. (1034-41).
Helt tilsvarende motiver findes på de danske mønter præget i Lund i starten af Svend Estridsens regering (1047-74), og det er nok også denne tid, den møntlignende genstand fra Lillegærde skal dateres til. Men den er som sagt større end normale mønter. Herved slutter den sig til en sjælden gruppe, og fundstykket fra Lillegærde er et yderst velkomment bidrag, idet det motivmæssigt binder de tre hidtil kendte stykker sammen. Den stående hersker genfindes nemlig på en anden lignende genstand, som har været på Nationalmuseet siden 1800-tallet. Når man ser rigtigt godt efter, kan man faktisk konstatere, at de to stykker er fremstillet med nøjagtigt det samme prægestempel. På Lillegærde-fundstykket er stemplet imidlertid mere slidt, så det må være præget senere end det andet. På den anden side har Nationalmuseums-stykket en variant af herskermotivet.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2017:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
En stige til brøndens bund
Rygepausen
Stenbrikker
Bogen om germanerne
