Matadorens bypalæ

At Gehrdt de Lichtenberg var byens rigeste mand, var der ikke noget nyt i, for det havde hans far og farfar også været. Det nye var, at han udstillede sin rigdom på en måde, som de tidligere generationer end ikke ville have drømt om. Allerede midt i livet lod han sin families begravelsesplads indrette i Horsens Klosterkirke, og i 1730’ernes slutning bestilte han hos kongelig hofbilledhugger Didrick Gercken et pompøst marmorepitafium, hvis udsmykninger var nært beslægtet med Frederik 4. og dronning Louises sarkofager i Roskilde Domkirke. Til Horsens-kirken skænkede Lichtenberg også 100 nye stolestader, hvis døre blev udsmykket af hans faste maler Mogens Christian Thrane. Flere smukt dekorerede, lukkede herskabsstole hørte også med til donationen. Den hvælvede krypt under slægtens begravelsesplads nåede lige at blive færdig, inden hans far døde i 1740.

Af Annette Hoff - Lichtenbergs 11 jyske herregårde med tilhørende kirker. Numrene henviser til listen nederst på siden.

Efter faderens død og kirkeudsmykningerne kastede Lichtenberg sig over den store købmandsgård, som havde været hans hjem fra fødslen. Bindingsværksforhuset havde i farfaderens tid rummet kramboder, som hans far og morbror senere havde overtaget. Sække med krydderier, tønder med tjære, potter med krudt, kister med vinduesglas og tusindvis af kridtpiber, lægtesøm, fiskekroge og andre kramvarer havde fyldt den ene krambod. Den anden var fyldt med klæde på borde og hylder: silke, venetianske blomstrede stoffer, solidt engelsk klæde, kamelhårsknapper og andet nødvendigt til datidens beklædning. Lichtenberg havde ikke været interesseret i at fortsætte denne krambodshandel – han ville være storkøbmand, og hans middel blev handel i eget skib på norske havne: Bergen, Kristiansand, Laurvig (Larvik), Sandefjord, Drammen og Christiania (Oslo). Korn, malt og røget flæsk blev sejlet til Norge, mens tømmer og jern gik den anden vej.