Massakren i Ronneby
Hvert år har sine jubilæer. Det gælder også 2014, hvor vi i Danmark har markeret nederlag og mistede landområder: 200-året for tabet af Norge i 1814 og 150-året for krigen 1864, der førte til afståelsen af Slesvig, Holsten og Lauenborg. Denne artikel føjer endnu et, dog mindre kendt, jubilæum til rækken, en 450 år gammel begivenhed i dansk historie, som kun har alt for tankevækkende perspektiver til nutidens hændelser andetsteds i verden.
Af Poul Grinder-Hansen
En tilsodet og ramponeret kirkedør med tydelige hugspor er det usædvanlige monument over de dramatiske hændelser, som udspillede sig 4. september 1564 i købstaden Ronneby (dansk: Rønneby) i den gamle danske landsdel Blekinge: en begivenhed, der gik over i historiebøgerne som Massakren i Ronneby.
I 1564 var der krig i Norden. To mænd sad som konger over hver deres halvdel: Sverige med Finland regeredes siden 1560 af Erik 14., Danmark og Norge siden 1559 af Frederik 2. Kongerne var unge, de var ambitiøse, og de var fætre. Frederik 2.s mor Dorothea kom fra det lille nordtyske fyrstedømme Sachsen-Lauenburg, hvor også Erik 14.s far, den svenske konge Gustav Vasa, havde hentet sin første hustru Katarina, Dorotheas søster.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2014:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Viking til viking
Drillepind
Grøntoft
Kapere
