Markhus

Skiftet efter den 83-årige enke var omfangsrigt, en hel protokol på 149 foliosider, og mellem alle de prægtige ting findes også dagligdagens praktiske redskaber til husholdning og markdrift. Protokollen fører læseren fra rum til rum, forbi mængder af kobbertøj i køkkenet, bugnende linnedskabe og husets 210 dyner og puder, og ender til slut ude i den rummelige baggård. Her var magasinhuse, stalde og lader, endda et lysthus i haven.

Lichtenberg-familien drev nemlig også landbrug i købstaden. Deres andel af bymarken var stor, og skiftet omfatter høleer, møgfjæle, harver, hakkel­seskister, skovle, forke og spader. Hele tre komplette plove ejede de, og i vognporten blandt de beslagne vogne stod et mark huus. Men hvordan kan et hus stå under tag blandt vogne?

Markhuset må svare til det, der på tysk betegnes Schäferkarre, en tohjulet hyrdekærre, som let kunne trilles ud på marken, hvor der var brug for den. Her havde hyrden mulighed for at søge ly. Fra folketællingen 1769 kender vi familiens hyrdedreng, den 11-årige Lauritz Jacobsen, der er anført som kohyrde. Han og de efterfølgende årtiers hyrder hos Lichtenbergerne har kunnet nyde godt af herskabets omsorg, når de i regn og rusk kunne sidde lunt i læ i det transportable markhus ude på den store købstadsmark.