
Mandtal
Folketællinger går i Danmark tilbage til 1700-årenes anden halvdel. Der var både skattemæssige og militære årsager til, at staten ville have et præcist overblik over sine borgere. Ved den første optælling, som foregik i 1769, var det alene talmaterialet, man var interesseret i, og det skyldes kun tilfældigheder, at der fra et par østjyske købstæder er bevaret de lister, som udgjorde forarbejderne (se Skalk 1975:6).
Af Christian Adamsen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Næste gang, 1787, gik man mere systematisk til værks, idet der blev anvendt fortrykte skemaer, således at der om hver indbygger skulle optegnes navn, position i familien, alder, ægteskabelig stilling og beskæftigelse. 1801, 1834 og 1840 foregik de næste optællinger. Fra 1845 kom en vigtig rubrik om personens fødested med, dernæst fulgte folketællinger i årene 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1885 (kun København), 1890, 1901, 1906, 1911, 1916 og videre frem. Fra 1901 er mængden af oplysninger om den enkelte udvidet betydeligt. For Slesvig og Holsten er tidspunkterne lidt anderledes.
Udgave: Skalk 2000:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
