Magtens arm

Armen kommer fra Kunstkammeret. Den er nævnt både i samlingens inventarfortegnelse fra 1690 og i kladden hertil fra 1689. I begge beskrives den som »Fredericii 3tii arm, giort af metall«. Kunstkammeret var Nationalmuseets forløber og den ene af enevældens to prestigesamlinger. I det trykte katalog »Museum Regium«, der udkom i to latinske udgaver 1696 og 1710, anføres armen uden et ord om Frederik 3. Det virker som om forfatteren, den lærde Willum Worm, har fremsat en urigtig påstand, der ikke tålte offentliggørelse. Mistanken bekræftes ved et opslag i Kunstkammerets første inventarium fra 1674, affattet kun fire år efter Frederik 3.s død. Også her er armen anonym, hvilket må stå til troende. For umiddelbart efter svenskernes fejlslagne storm på København i 1659 lod Frederik 3. slå medaljer og mønter med et beslægtet motiv. De viser Guds nøgne arm, der dukker frem af skyerne og med et sværd afhugger svenskekongens hånd, som griber efter Danmarks krone. Efter enevældens indførelse 1660 ville det have været oplagt at overføre symbolet med Guds arm på Frederik 3., Herrens salvede enevoldskonge, og når Kunstkammerets inventarium fra 1674 undlader det, må traditionen være senere. Det ligner derfor et tilfælde, at den eneste anden kilde, der forbinder Frederik 3. med en arm, stammer fra skatkammeret på Rosenborg, tidens anden store prestigesamling. Blandt de mange paradevåben med guld, emalje og ædelstene nævner inventariet fra 1696 pludselig en enkelt kårde af stål. Nemlig den, »hvormed Frederik 3. afhuggede en svensk rytters arm«, da han undsatte Ribe under Torstenssonkrigen 1644. Inventariet fortæller dog ikke, at svenskerne tilbageerobrede Ribe i løbet af få dage, og heller ikke, at kården er for spinkel til at kunne hugge en arm over med. Derimod afspejler beretningen, at det har været nødvendigt officielt at forbinde Frederik 3. med militær styrke, skønt han var udpræget civilist.