Maglebymysteriet

Hvad angår genstandens funktion peger den rektangulære åbning samt genstandens størrelse og form i øvrigt på en type beslag, der normalt ses for enden af enten en læderrem eller et vævet bånd. Men den dobbeltsidige dekoration udskiller sig dog markant fra den almindelige udformning af endebeslag til remme. Genstandens funktion er dermed uafklaret. I en for nylig publiceret gennemgang af mere end tusind nordiske og nordtyske genstande fra perioden ca. 550-1000 med billedfremstillinger af menneskelignende figurer findes der ingen sammenlignelige, vendbare genstande som den fra Magleby.

Vi tror imidlertid, at motivet på denne kobbergenstand tilsammen udgør en fremstilling af en bådgrav med et hesteoffer og måske menneskeoffer. I nordiske bådgrave fra den yngre jernalder og vikingetid ledsages den døde ofte af ofrede dyr. Det drejer sig især om heste, hvilket jo passer udmærket med motivet på dyresiden. At netop hesten spillede en vigtig rolle i begravelsesritualerne kan forklares med hestens store værdi både som arbejdsdyr og som symbol. Den var af central betydning for transport, jagt og krigsførelse og var samtidig et statussymbol. Den var religiøst forbundet med både frugtsbarhedsguden Frej og dødsguden Odin, og ansås som en forbindelse mellem denne verden og dødsriget. Helt konkret ser vi, at en hest oftest blev ofret og placeret i eller i nærheden af bådens forreste del, mens den afdøde blev lagt længere bagud. Dette arrangement passer med motiverne på hver deres side af Maglebygenstanden. Det er også interessant, at lægger man de to figursider op sammen, har hesten vendt hovedet mod skikkelsen på figursiden. En sådan placering af hesteofferet er den mest almindelige i vikingebyen Birkas kammergrave lidt vest for Stockholm.

I Birkas grave, som stammer fra ca. 800-975, er der et andet særtræk, som det er værd at lægge mærke til. Det drejer sig om skikken at begrave en del af de døde siddende eller siddende på hug. Den figur, som er antydet i spidsen på dyresiden, synes netop at være siddende med korslagte arme set forfra eller siddende på hug set fra siden. At arrangere kroppen således ses også i en norsk bådgrav i Kaupang fra samme periode. Med baggrund i arkæologiske fund i skandinaviske jernaldergrave samt det skriftlige materiale fra 900-tallet kan man meget vel tænke sig, at det er en menneskeofring, vi ser afbilledet.

Det er imidlertid vanskeligt at datere Maglebygenstanden, da der savnes kendte paralleller til den, og fordi det er et løsfund fra et pløjelag i en dyrket mark, hvor der tidligere ved afsøgning med metaldetektor er fundet genstande fra alle tidsperioder helt tilbage til bronzealderen. Dog hører den ikke til middelalderen, idet man efter vikingetiden ophørte med bådgrave med hesteofre. Nordiske begravelser i både med hesteofre forekom dog allerede i ældre germansk jernalder, men flertallet af de kendte eksempler ses i yngre germansk jernalder og først og fremmest fra vikingetiden med berømte fundpladser fra for eksempel Vendel og Valsgärde i Sverige, Oseberg og Gokstad i Norge og Ladby i Danmark. Endnu en faktor af særlig interesse for fundets datering er ligheder mellem skikkelsen på figursiden og en vis type af såkaldte guldgubbber fra 500-700-tallet e.Kr. kaldet »spøgelser« i betydningen døde skikkelser. Med hensyn til gengivelsen af hesten har vi ikke kunnet finde noget præcist tilsvarende.