Magiske tal i vikingernes verden

I de seneste årtier er tusindvis af metalgenstande fra vikingetiden dukket frem i lyset, ikke mindst pga. de mange detektorfund. Når arkæologi, ikonografi og skriftlige kilder kombineres, får vi et helt nyt indblik i ”vikingesindet”.

Af Seniorforsker Leszek Gardeła, Nationalmuseet

Billede

I projektet ”Tanken bag tingene”, der var forankret på Nationalmuseet i 2020-2023, har en række forskere forsøgt at nå dybere ned i ”vikingesindet” og afdække vikingernes tanker og verdensbillede udfra de materielle levn, ikke mindst de mange nye detektorfund.


Jeg selv undersøgte en særlig gruppe af metalgenstande, de såkaldte miniaturer.


Miniaturerne forestiller bl.a. dyre- og menneskelignende væsner, der ofte tolkes som guder og væsner fra den nordiske mytologi, som f.eks. valkyrier. Andre miniaturer gengiver våben såsom sværd, spyd, skjolde og økser samt miniatureredskaber som ildstål og sigter. Der ses også mange små hamre, der sandsynligvis skal tolkes som symboler for Thors mytiske hammer. Men i nedenstående skal vi kigge nærmere på en anden gruppe af miniaturer, som er knap så almindelig.


Skalk 2024:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl.