Mærkevare

Våbensmedning var et vigtigt erhverv i oldtiden og udviklede sig efterhånden til en kunst, som kun få mestrede. Navnlig sværdet, krigerens hovedvåben, blev der kælet for, det skulle på én gang være hårdt, så det ikke bøjede sig, og sejt, så det ikke brast; det opnåede man ved en sindrig sammensvejsning af jern og stål. De bedste klinger kom til Norden sydfra. På jernalderens våbenofferpladser er fundet mængder af sværd fremstillet i de romerske provinser, som det ses af indstemplede mestermærker: figurer eller måske ligefrem navne skrevet med romerske bogstaver. Med Romerrigets sammenbrud forsvandt mærkerne fra sværdene, men i vikingetiden kom de igen, dog nu sjældnere og ikke ind stemplede, men fremstillet i en helt anden teknik. Det er disse sene mestermærker, der her skal ses nærmere på. (Fig. 1)

Af Bjarne Lønborg