
Mælkeprøven
I Gustavus Jensen Hattemagers have, som lå bag hans hus Set Mathiasgade 74 i Viborg, var der opstandelse en dag sidst i maj 1782. Man havde netop fundet liget af et spædt, fuldbårent pigebarn, som var gemt bort bag et plankeværk, og myndighederne blev straks alarmeret.
Af Paul G. Ørberg

Allerede dagen efter det makabre fund lod byfogden alle byens tjenestepiger »visitere« på rådhuset af sagkyndige – stadens to jordemødre. Man malkede med andre ord pigernes bryster, men uden at finde den mælk, som kunne have afsløret en nyligt overstået fødsel. Man var derfor nødt til at søge videre blandt de ugifte fruentimmere – byens borgerdøtre. Dog slap de for at møde frem på rådhuset; i stedet skulle jordemødrene besøge pigerne i deres hjem. I bytingets protokol, hvor hele sagen er oprullet, hører vi naturligvis kun om det ene besøg, som blev skæbnesvangert.
Madam Hansen, bøssemager Heinrich Hansens enke, boede i Set Mathiasgade 62 med sine tre ugifte døtre. Den yngste var 21 år og hed Anne Marie. Om aftenen den 30. maj, da jordemødrene »kom i huset og for madam Hansen berettede deres ærinde, at de var udsendt af øvrigheden for at undersøge, om nogen af hendes døtre havde født børn, svarede madam Hansen dem: »Ja, gerne«. Hun ønskede ikke mere, end den, som var skyldig og moder til det fundne døde barn, blev opdaget, på det, den uskyldig mistænkte kunne blive fri, og til en sådan undersøgelses tilladelse var ganske villig, og da det blev befunden, Anne Marie var den skyldige, råbte den gamle moder i angst og bedrøvelse: »Min datter, det havde jeg aldrig ventet!«, og faldt derpå i den største bedrøvelse«.
Om det afgørende punkt, den såkaldte mælkeprøve, hedder det, at da jordemødrene kom til Anne Marie »og efter kort undersøgelse sagde hende, hun havde født barnet, bekendte hun straks, det var rigtigt, og at det var hendes barn, der var fundet —«. Prøven havde vist sin effektivitet.
Anne Marie blev anbragt i byens arrest, som lå under rådhuset, og imens gik sagen sin gang ved bytinget. Den må have vakt stor opsigt i den lille by og har sikkert givet stof til sladder. Man var vant til, at sager af den art drejede sig om tjenestepiger og andet tyende, men her gjaldt det en agtværdig pige af god håndværkerfamilie. (Fig. 1, fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1997:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





