Lyster

I 1906 offentliggjorde arkæologen Thomas Thomsen resultatet af en stor undersøgelse, Nationalmuseet havde foretaget på en boplads fra ældre stenalder ved Brabrand vest for Århus. Blandt de mange fine fund var en række næsten ensdannede træredskaber, 30-40 cm lange, lavet af hassel og udformet som dobbeltspidser med et karakteristisk knæk omkring et lille fremspring på midten. (Fig. 1). Sådanne genstande var ikke fundet tidligere, men ud fra en skarpsindig analyse af spidsernes form fremsatte Thomsen den tolkning, som stadig er gældende, nemlig at stykkerne har været anbragt parvis som sidegrene i fiskelystre. Stenalderens ålejern. (Fig. 2).

Af Jørgen Skaarup

Brabrand-stykkerne har senere fået selskab af flere lignende fra et lille antal danske stenalderbopladser, men da de altid er fundet enkeltvis, har de ikke kunnet tilføje væsentligt nyt. Nu har situationen imidlertid ændret sig. En nogenlunde intakt fiskelyster er omsider dukket op.

Fundet blev gjort i september på havbunden ud for Skjoldnæs, den lange smalle odde, som afslutter Ærø mod nordvest. Finderen var skibsbygger Torben Rasmussen, der som sportsdykker har arbejdet i nær kontakt med Langelands Museum. Han havde bemærket, at der på en bestemt strækning af kysten kunne findes knogler og hjortetakker og konstaterede ved dykning, at de stammede fra en kystnær gytjeaflejring, der lå meget udsat på kun ca én meters dybde. Indlejret i gytjen fandtes utildannede grene og stammestykker, nøddeskaller og trækulstumper samt skaller af blå- og hjertemusling. Sidstnævnte må sammen med nødderne og knoglerne være måltidsrester fra en nærliggende, endnu ikke lokaliseret boplads.

Strøm og sø havde gnavet sig ind i laget og blotlagt en trægenstand, nemlig den omtalte lyster: en stump skaft med påbundne sidegrene af den førnævnte type, dog med manglende yderender. Mens overbrydningen af skaftet kan være gammel skade, må grenenes afkortning skyldes havets erosion. (Fig. 3).