Lyrens Hus

Ribes vikingetid har flere gange overrasket, siden man i 1972 første gang fandt resterne efter byens ældste historie. Det var ikke i kvarteret omkring den gamle domkirke, som i århundreder har været byens centrum – men langs nordsiden af Ribe Å, hvor ingen havde tænkt på at søge. Her på det, der engang var en sandet bakke ved et vadested på kanten af marsken, lå i tykke lag levnene efter den tidligste by, der er kendt i Skandinavien.

På trods af, at vi i over halvtreds år har kendt den arkæologiske guldgrube, der gemmer sig her, har der kun sjældent vist sig lejlighed til større undersøgelser. Det er en kostbar affære at grave sig ned i de ældgamle bylag. Men i 2017-2018 fik vi muligheden for at udgrave en større plads i hjertet af det ældste Ribe. Nu skulle byen udgraves med nye metoder, med brug af alt fra 3D-laserscanning til geologiske tyndslibsprøver – det vil sige mikroskopiske undersøgelser af lagene – for at forstå, hvilken historie stedet gemte.

På den måde var det muligt at adskille de centimetertynde lag fra hvert af de mere end 20 huse, der gennem 200 år havde afløst hinanden på stedet (fig. 1). Fra 800-tallet var der værksteder for bronzestøbere, hvis smykker er fundet i Danmark og Norge og nogle gange endnu længere borte. Længere nede, i lagene fra 700-tallet, skiftede håndværkene til kammagere, skoflikkere, vævere, ravskærere og perlemagere. Nogle af de sidstnævnte var kyndige mestre, der også kunne indfarve glas, som skår af store glasdigler, der blev brugt til glasproduktionen, viste. Typisk arbejdede de samme håndværkere i 10-20 år i et hus, inden en ny beboer flyttede ind. Der var tydeligvis mange fastboende blandt Ribes tidlige bybefolkning.