Lund domkirkes opførelse

I sidste nummer af Skalk (se Skalk 2018:2) berettede vi om, hvordan Harald Blåtands betroede mænd fra år 979/80 e.Kr. blev begravet i stammekister i et område lige nord for Lunds nuværende domkirke, og om hvordan der fra omkring 1030 kan have været stenbygninger og måske et kloster på det sted, hvor Lunds domkirke nu står. I denne artikel fortsættes fortællingen om de sten, stentransporter, entreprenører og arbejdere, der var forudsætningen for kirkens opførelse.

Af Anders Ödman og Maria Cintio

Billede

Vore tanker og resultater, som kan læses her nedenfor, har baggrund i et projekt, der har arbejdet med Lunds ældste befolkning og bebyggelse. Derudover har et andet projekt siden 1988 imidlertid også forsket systematisk i det nordlige Skånes middelalder, hvor et af de store interesseområder har været at finde ud af, hvad det var for en gruppe mennesker, der midt i 1100-tallet koloniserede de øde skovegne, der dengang lå her et stykke nord for Lund. Undersøgelserne har bl.a. omfattet en kortlægning af forskellige former for udnyttelse af udmarken, herunder jern- og tjærefremstilling, okseavl og stenbrydning. Da disse to projekter kom til at samarbejde, tegnede der sig et spændende og nyt billede af et stort entreprenørarbejde med en tilhørende stor indvandring af fremmed arbejdskraft.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2018:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.