Ludvigslyst
Når man fra Fåborg kører østpå mod Storebæltsbroen, passerer man byen Korinth, og mange har sikkert spekuleret over, hvordan denne ærkefynske lokalitet har bekommet sit græske navn. Det gik sådan til: Den nær ved Korinth liggende herregård Brahetrolleborg ejedes i 1780’erne af lensgreve Johan Ludvig Reventlow, en af hovedmændene bag de store landboreformer. Den udskiftning, han i forbindelse hermed fik foretaget på sit eget gods, medførte udflytning fra et stort antal gårde og huse til nybygninger andetsteds i området. De skulle efter sædvane navngives, men det problem løste grev Ludvig selv sammen med sin hustru Sy billa og en gæst, den unge digter Jens Baggesen, der var ven af huset. Det er muligt, den sidstnævnte var drivende kraft i foretagendet, i hvert fald blev resultatet ret afvigende fra datidens gængse navneskik, men man fornemmer, at de tre har moret sig og prøvet at overgå hinanden i fantasifulde påhit. Hele navngivnings-projektet var vel nærmest ment som en spøg. (Fig. 1)
Af Harald Andersen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udflytningen og dermed navngivningen begyndte i 1787 og fortsatte de følgende år, dog formentlig det meste af tiden uden digterens medvirken. Det er oplysningstidens idealer, der kommer til udtryk i benævnelserne: Flidsløn, Nøjsomhed, Venskabsminde, Aldershvile, Høsthåb, Landlyst, Lykkebo, Immerkær, Glædemark, Mageløs, Blidegn, Ludvigslyst, Grøndal, Kildedal, Rislebæk, Skovlyst, Søbo, Sølyst – kort sagt: alt hvad hjertet kan begære af borgerdyd og huslig lykke i naturskønne omgivelser. Knap så poetisk er gruppen med geografiske navne: Paris, Rom, Hamborg, Malmø, Kalmar, Bergen, Christiania, Neapel, Kairo, Troja; Ludvig Reventlow var meget skoleinteresseret, og han har vel ment, at de fremmedartede navne var egnede til at udvide børnenes – og måske også deres forældres – horisont. »Korinth« kaldte han et hus, som blev opført ikke langt fra Brahetrolleborg. Det omdannedes senere til kro, og da en stationsby voksede op i nærheden, overgik navnet til den.
»Korinth« og adskillige andre af disse navne lever endnu, men mange er naturligvis gået tabt i årenes løb. Det har imidlertid ikke forhindret, at navnetypen som sådan – i hvert fald den lyriskbetonede del af den – har fået et frodigt efterliv. Det trolleborgske eksempel smittede nemlig, først vel i herregårdsmiljøerne, senere vidt og bredt. Den nye åndsretning, romantikken, gav vind i sejlene. En sand bølge af følelsesladede stednavne skyllede over landet; den er først stilnet af et godt stykke op i vort århundrede. Der er næppe den villabebyggelse af lidt ældre oprindelse, hvor man ikke endnu i dag møder navne med efterled som -håb, -hvile, -lyst og -fryd eller forled som Lykke- og Fred-.
Hvordan de nye navne virkede på grev Ludvigs undersåtter, ved vi ikke, men det er tænkeligt, at de, ligesom selve udflytningen, ikke har vakt den helt store begejstring. At omstille sig til noget nyt kan være vanskeligt, og nyt var der nok af på landboreformernes tid.
Udgave: Skalk 1998:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
