Løve og svane

Frederik 3. var Danmarks konge, men tillige hertug af Holsten og Stormarn, hvoraf fulgte, at han gjorde krav på overhøjheden over Hamborg. I 1400- og første halvdel af 1500-årene havde hansestaden af og til søgt den danske konges beskyttelse, men opdagelsen af den nye verden og handelsvejenes forskydning mod vest bragte byen rigdom og selvstændighedsfølelse, og efter 1550 var afhængigheden af Danmark fortid. Kun Christian 4.s usædvanlige magtstilling sikrede, at Hamborg gav ham en formel hyldning 1603, ledsaget af rige gaver. At han betragtede dette som en sejr, ses af, at den hest, han red på under indtoget, senere blev udstoppet og kom på Kunstkammeret.

Men Christians stjerne dalede, hans krige slog fejl, og det rige, han efterlod sin søn, var i pengenød. Her kunne Hamborg blive redningsplanken, så omkring 1650 forsøgte Frederik 3. at komme overens med byen. Alternativerne var danske indrømmelser, der anerkendte Hamborgs reelle politiske og økonomiske betydning mod et kontant vederlag, eller en hyldning i lighed med den, byen havde givet faderen 1603. Hamborgs bystyre stod splittet, men afslog til sidst begge muligheder, hvorefter danskerne satte hårdt mod hårdt og planlagde hyldningen. Pokalen skal ses i dette perspektiv. Regninger fra bankierfamilien Marselis, Frederik 3.s kreditorer i Nederlandene, fortæller, at kongen 1651 bestilte »en guldskål« hos Hans Conrad Brechtel, en af Europas førende guldsmede. (Fig. 1)