Løft jer I evige døre

Kristendommen blev indført i Danmark ca år 965 ved et kongebud, men på det tidspunkt var der allerede mange kristne i landet, og flere steder var der bygget kirker. De var af træ, og dette materiale dominerede længe – i mere end 100 år – dansk kirkebyggeri. Hvordan sådan en kirke kunne se ud, kan man få et indtryk af gennem en rekonstruktion, museet på Moesgård ved Århus har ladet opføre på grundlag af fund gjort i og under Hørning Kirke ved Randers (se Skalk 1960:4). Foråret 1997 stod den færdig, og 20. juni samme år blev den indviet af biskoppen for Århus Stift, Kjeld Holm, hvilket i denne forbindelse vil sige: godkendt til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger efter biskoppens bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde. Herom et særligt regulativ for stedet.

Af Knud Ottosen

Efter protestantisk tankegang kan man holde gudstjeneste hvor som helst, fordi det for os er ordet, der helliger handlingen. Anderledes for katolikker. Her er det kirken, der på Guds vegne deler ud af sine nådemidler og helliger de særlige områder, bygninger og genstande, der skal anvendes til de kirkelige aktiviteter. I middelalderen var kirkeindvielse en ganske omfattende sag, der tog mange timer. På sin vis ved vi mere om, hvad der blev sagt og gjort ved en sådan lejlighed, end om hvordan trækirkerne faktisk så ud. Vi har nemlig de til indvielsesceremoniellet hørende tekster bevaret i ganske stort tal og tidsmæssigt pænt fordelt helt tilbage til 700-årene med angivelse af, hvordan handlingerne skulle foregå. Man kunne ønske, at datidens kirkebyggere på samme måde havde opbevaret og videregivet deres arbejdstegninger til eftertiden.