
Livsnydende munke
Fråsende, velnærede munke sås ofte gengivet på illustrationer efter Reformationen. Men billedet hænger ikke helt sammen med den viden, vi har, om de danske cisterciensermunke.
Af museumsinspektør Lene Mollerup

Opfattelsen af klosterfolk som velnærede livsnydere opstod i kølvandet på Reformationen, hvor klostervæsenet blev lagt for had. Men denne opfattelse af middelalderens munke som fråsende livsnydere passer ikke særlig godt med den viden, vi har, om cistercienserne. Cistercienserordenen blev skabt som en åndelig revolution af det europæiske munkevæsen omkring år 1100. En gruppe af franske munke ønskede brændende at reformere klosterlivet, der gennem årene var blevet mere og mere mageligt. Cistercienserne blev kendt for deres strenghed, mådehold og enkelthed på alle livets områder – også i deres forhold til mad. Ordenen fik stor popularitet i 1100-tallets Europa. Den kom til Danmark i 1144, hvor den frem til Reformationen i 1536 var repræsenteret med 13 klostre.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2023:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Vendila

Peter Pay

Foden på Trelleborg

Ploven og vikingerne

