Lille genstand, stor fortælling

En udgravning i den middelalderlige landsby Gualöv i Skåne frembragte en lille blyplombe, hvis motiv ikke umiddelbart kunne genkendes. Men lidt detektivarbejde førte arkæologerne fra Gualöv til Tallinn for til sidst at ende i Holland.

Af arkæolog Claes Petterson

Billede

Nogle gange er det de mindste genstande, der bærer på de store fortællinger og uventede sammenhænge. Derfor kan en grundig metaldetektering være afgørende for de tolkninger, der foretages af et indsamlet fundmateriale.

Da Sydsvensk Arkeologi i 2024 fik til opgave at undersøge den middelalderlige landsby Gualöv i Skåne, var forventningerne høje. Byen, som ligger i det nordøstlige Skåne, er kendt fra skriftlige kilder fra 1347, men alt tyder på, at bebyggelsen er betydeligt ældre end dette. Stednavnet Guthælef menes at være dannet af mandsnavnet Guthi, hvor efterleddet -lev/-löv betyder ”arvet” eller ”overdraget gods”.

På kortmateriale fra slutningen af 1600-tallet ses en bebyggelse med omkring tyve gårde, grupperet omkring et vejskel, hvor hovedvejen mellem Skåne og Blekinge mødte en vej fra kysten (fig. 1). Den tårnløse sognekirke er opført i romansk stil og er kendt for sine velbevarede kalkmalerier. Ved en restaurering i 1952 blev der afdækket to stifterbilleder af de navngivne personer Ugitus og Hialmsvith – et vidnesbyrd om en aristo-kratisk tilstedeværelse i landsbyen i anden halvdel af 1100-tallet.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2026:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.