
Lighed
Et ansigt kan forekomme mærkelig bekendt, allerede første gang man ser det. Den oplevelse havde jeg for nylig, da jeg tilfældigt stødte på billedet af et mandshoved i granit. Skulpturen var fundet for et par år siden under restaureringsarbejde i Outrup kirke på Mors; den indgik i murfylden som en ganske almindelig kampesten. Frostsprængninger og rester af lav på overfladen viste dog, at den tidligere har siddet i fri luft.
Af Morten Axboe

Og hvem var det så, han lignede? Det var et af de træskårne mandshoveder fra vognen, som blev fundet i den rige norske skibsgrav ved Oseberg. Samme ansigt med strittende overskæg og stort, lodret friseret hageskæg, samme hueagtige hjelm med øre- eller kindbeskyttere. Det var jo ganske pudsigt, for ved en umiddelbar betragtning er der adskillige århundreder mellem de to figurer. Osebergskibet med pragtvognen hører hjemme i tidlig vikingetid, begyndelsen af 800-årene. Outrup-hovedet burde være samtidigt med kirkens opførelse og altså snarest omkring 400 år yngre. Det er jo almindelig anerkendt, at man ikke har stenskulptur før middelalderen.
(Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1977:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Grums

En dansk Casanova

Kirkens kranier

Vor ældste industri

