Levende levn

I 1918 påviste apoteker Jens Lind, at der rundt om ved ruiner kunne stå planter, som måtte være levn helt tilbage fra middelalderen. De arter, som optræder som relikter, blev i gammel tid dyrket i haverne. Herfra spredte de sig i tidens løb til omgivelserne, hvor de i dag kan genfindes som gamle, men stadig levende fortidsminder.

Af Bernt Løjtnant - Litt: J. Lind: Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger. 1918. – J. Lange: »Klosterplanter« før klostre byggedes i Norden. Fra Kvangård til Humlekule nr. 27, 1997.

Der kan findes relikter overalt, hvor der boede mennesker i middelalderen. Særligt gunstige forhold er der ved kloster- og borgruiner. Ikke kun cistercienserne og benediktinerne havde haver, for der findes mange reliktplanter ved ruiner fra de fleste klosterordener. De mange planter fortæller om rige haver, for eksempel i Maribo, Antvorskov, Æbelholt, Vitskøl, Øm, Glenstrup og Alling. Blandt borgene er særligt de store borge endnu rigere på relikter end klosterruinerne: Kalø, Bygholm, Kalundborg, Bastrup, Vordingborg og Hammershus.

Periode: Middelalder (1050 til 1535)

Udgave: Skalk 2007:4