Levende klinkbygget verdenskulturarv

I Norden har man igennem årtusinder bygget træskibe og både med en særlig metode, klinkbygning. Denne karakteristiske byggetradition har været den dominerende i disse egne både før og efter vikingetiden, og den dag i dag bygges der stadigvæk klinkbyggede både rundt omkring i Norden. Men der bliver færre og færre mennesker, der besidder kundskaberne til at konstruere og bruge de klinkbyggede både.

Af Søren Nielsen

Billede

Foto: Werner Karrasch.

Til alt held har en samlet nordisk ansøgning fået traditionerne omkring disse både optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv i december 2021. Altså menneskehedens levende kulturarv, som tæller alt fra grønlandsk trommedans og tyrkisk kaffekultur til georgisk korsang, fransk gastronomi og spansk flamenco. Listen skal hindre disse traditioner i at gå i glemmebogen, og det lykkedes altså klinkbådskyndige fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Island, Finland og Åland at sikre den særlige bådtradition for eftertiden.

Udgave: Skalk 2022:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.