Levemandens liste
I 1650’erne var adelsmanden, officeren og tidligere kammerjunker Kaj Lykke (1625-1699), en af Danmarks største og rigeste godsejere. Lykke ejede ti herregårde, der lå spredt ud over Jylland, Fyn og Sjælland, men ellers er han nok mest kendt for, at han i 1656, i et brev til en af sine talrige elskerinder, formulerede sig stærkt nedsættende om Frederik 3.’s hustru, dronning Sofie Amalie. Elskerindens senere ægtemand, en ridefoged som Lykke havde afskediget, sørgede nogle år efter for, at disse fornærmelser kom Frederik 3. og dronningen for øre. Afsløringen resulterede i 1661 i en dom for majestætsfornærmelse, hvor Lykke blev fradømt ære, gods og liv. Inden dommens fuldbyrdelse bragte adelsmanden sig klogeligt i sikkerhed i udlandet, og han vendte først tilbage til Danmark i 1679. Lykke tilbragte sine sidste leveår hos en steddatter i Sydvestjylland, men kom voldsomt af dage ved en vognulykke i 1699. Efterfølgende blev Lykke begravet i Skt. Knuds Kirke i Bramming.
Af Jakob Ørnbjerg - Kilde til artiklen: Aalborghus lensregnskaber 1658-1660.
I forbindelse med en undersøgelse af Lykkes ligkiste i 1858 tog to studerende adelsmandens kranie med til København. På den tid mente man, at menneskets personlighed og intellekt kunne aflæses udfra kraniets struktur og størrelse. Eftersom Lykkes kranie er både lille og med en stærkt tilbageskrånende pande, var tidens videnskabsfolk overbeviste om, at Lykke måtte være middelmådigt begavet. I 1941 gik en professor på baggrund af sin undersøgelse af kraniet endda så vidt som til at beskrive Lykke som »halvidiot«. Først i 1970’erne kom Lykkes kranie tilbage til Bramming, hvor det i dag kan beses på det lokale egnsmuseum.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2016:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Billedbladet
Parisersættet
Gådefuld genstand
Sagntidens kongsgård
