Lerkardepot

En mørk novemberdag sidste år var det utrolige helds dag. Ved et vandlednings-gravearbejde for firmaet Vestas i Videbæk (mellem Herning og Ringkøbing) var man stødt på gamle drænrør, forekom det at være. Ved nærmere eftersyn viste det sig imidlertid at være et stort, ganske jordfrit lerkar, hvori lå fire små lerkopper. Arbejdet blev heldigvis straks indstillet, og ved museets ankomst kunne alderen fastslås: den allerældste del af jernalderen, den keltiske (førromerske) jernalder, ca. 500 f.Kr. Ved undersøgelsen fremkom bunden af endnu et lerkar, som var sat med åbningen nedefter og bunden opad. Kar fulgte nu på kar, og ved endt undersøgelse dagen efter var antallet af komplette lerkar kommet op på 14. Formerne fordeler sig på kopper, fade og større kar, og samtlige var anbragt med bunden i vejret. Mindre kar og kopper var placeret i fem større, på samme måde som man ser det i en russisk babushka-trædukke.

Af Esben Schlosser Mauritsen

Et helt usædvanligt held var på spil. I betragtning af, at der havde kørt tunge

entreprenørmaskiner direkte henover, var det et mirakel, at samtlige kar endnu var om ikke hele, så dog stadig jordfrie. Havde maskinerne gravet blot 20 cm til den ene side, var fundet slet ikke dukket frem. 20 cm til den anden side, og hele herligheden ville være blevet smadret. Det var endda til at leve med, for limen er jo opfundet til den slags, men fundets specielle, ja enestående karakter var i så fald næppe blevet erkendt.

Udgave: Skalk 2009:1 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.