
Lejrehallen
For garvede Skalklæsere turde det være overflødigt med en nærmere præsentation af Lejre. Fra det allerførste nummer og med jævne mellemrum frem gennem årene har den berømte lokalitet ved Roskilde været genstand for omtale. Til oplysning for nye læsere tjener, at Lejre ifølge sagnhistorien var sæde for den ældste danske kongeslægt, skjoldungerne. Det var her Rolf Krake – vel den mest berømte skjoldunge -sammen med sine kæmper led døden ved sin brændende borg, lumskeligt overfaldet af svogeren Hjørvard, som foregav at være på et venskabeligt besøg. Begivenheden er udødeliggjort i kvadet Bjarkemål, der levende beskriver hændelsesforløbet.
Af Tom Christensen

De fleste skjoldungesagn er meddelt os af Saxo i hans store danmarkshistoriske værk, men mange andre har haft fat i dem, således også en engelsk forfatter, der må have levet længe før Saxos tid, muligvis i 700-årene. Her nævnes personer og begivenheder, som er kendt fra pålidelig historisk kilde, og på det grundlag har man vovet en datering af skjoldungerne til 500-tallet, ældre germansk jernalder, idet man dog stadig har set den mulighed i øjnene, at de måske aldrig har eksisteret som levende mennesker. At en stor del af stoffet er vandresagn, som kan være kommet til os ude fra Europa, gør naturligvis ikke sagen mindre speget.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1987:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





