Langbladsøksen

Den store vikingegravplads ved Over Hornbæk lidt vest for Randers har tidligere været omtalt i Skalk (1986:5), så vi vil undlade nærmere præsentation og straks rette opmærksomheden mod en bestemt grav fra en del af området, som synes forbeholdt de mere velhavende. Selve gravgruben var ret stor i omfang, men af ringe dybde, kun ca 40 cm nedsænket i undergrunden. Der var spor af en trækiste, men intet af den døde selv; alle knogler var for længst opløste. Udstyret bestod af en jernkniv i læderskede og med sølvtrådsomviklet træskaft (allerede det tyder på, at gravejeren har været lidt ud over det almindelige), en hvæssesten, forskellige andre småting og – som antydet i indledningen – en stor ubestemmelig rustklump. Denne sidstnævnte blev under konservatorernes hænder til en pragtøkse, en sjældenhed såvel af form som i udsmykning. I nakkehullet sad en stump træ tilbage, en rest af skaftet. Hvor langt dette oprindelig har været, er umuligt at sige, da vi ikke ved, hvordan den døde har været vendt i graven.

Karakteristisk for det fundne økseblad er æggen, der kun er svagt krummet, men trukket langt ud som på en hellebard, mest nedad, i skaftets retning. Bladets højde er nu 22 cm, men har været lidt større, idet en stump er brækket af forneden; det må være sket allerede i vikingetiden, før øksen kom i graven. Stykket kan minde om »bredbilen«, en type tømmerøkse, som har været i brug helt op i vort århundrede, men ved nærmere betragtning viser det sig, at ligheden er ret overfladisk (Fig. 1, Fig. 2, Fig. 3). Bredbilen blev brugt til glathugning af flader, hvorfor dens ene side var helt plan og skaftet vredet en smule, så at den huggende undgik at få skrabet knoerne, mens øksen fra graven er uden disse skævheder bortset fra, at æggen er ensidigt slebet.