Lærde fruentimmere

1875 er et betydningsfuldt år i dansk lærdomshistorie. Da åbnede Københavns Universitet - dengang landets eneste - sine døre for kvinder; til det teologiske fakultet fik de dog først senere adgang. I de mere end hundrede år, der er forløbet, har et voksende antal højere læreanstalter uddannet talrige lærde kvinder, men det bør ikke glemmes, at der længe før 1875 levede danske kvinder, som med fuld ret kan kaldes lærde. Der var oven i købet så mange, at præsten i Lejrskov ved Kolding, Albert Thura, allerede 1732 kunne udsende et mindre latinsk skrift om danske kvinders litterære virksomhed. Men en snes år senere, i 1753, udkom et langt større værk med den noget omstændelige titel: »Samling af Danske Lærde Fruentimmer, som ved deres Lærdom, og udgivne eller efterladte Skrifter have giort deres Navne i den lærde Verden bekiendte, med adskillige mest Historiske Anmerkninger forøget, og udgivet ved Fri-derich Christian Schønau«.

Af Palle Birkelund