
Lad os finde Enhjørningen
I 1620 efterlod kaptajn Jens Munk Enhjørningen, et mindre dansk orlogsskib, i Churchill-floden ved vestsiden af Hudsonbugten i Canada. Han efterlod også 62 døde søfolk. Selv nåede han hjem til Norge i september samme år. Nu vil et nyt forskningscenter forsøge at finde vraget.
Af historiker Asger Nørlund Christensen og marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch

Illustration: Niels M. Christian Probst, 1996.
Jens Munk var en dansk-norsk søofficer og opdagelsesrejsende (1579-1628). I 1619 fik han til opgave af Christian 4. at finde søvejen til Indien og Kina igennem Nordvestpassagen. Allerede i 1610 havde kongen sendt Jens Munk til farvandene nord for Norge for at søge efter en mulig sejlrute mod øst, nord om Rusland.
Den 9. maj 1619 afsejlede Jens Munk med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen mod Hudsonbugten for at finde Nordvestpassagen (fig. 2). Denne rute, nord om det nordamerikanske kontinent, skulle gøre det lettere at nå det fjerne Østen, som var et populært handelsmarked. De arktiske forhold overvældede imidlertid ekspeditionen, og Jens Munk besluttede at overvintre i området. I udmundingen af Churchill-floden ved Hudsonbugten fandt han et passende beskyttet sted, som han kaldte Munkehavn (se fig. 1 og 2).
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
20 kr. for 30 dage
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 2026:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Bronzealderens Jelling

Musikalske spillekort

Sejlflod

Vejen over engen

